OM Anne-Louise

Jeg er født i 1985 og kommer oprindeligt fra Harboøre, Vestjylland, Danmark. Jeg har boet, arbejdet og studeret i forskellige danske byer og lande, som til sammen har givet mig en del erfaring, oplevelser, idéer og inspiration – i og til livet -men også mod til at efterstræbe et liv, som jeg er tilfreds med at leve – og som giver mig ro, forståelse og mening, selvfølgelig.

Af uddannelser har jeg blandt andet en bachelor i Idræt og Sundhed  fra Syddansk Universitet og en Kandidat i Idræt fra Københavns Universitet. Ved siden af mine studier har jeg altid arbejdet, ofte i turist – sport- og fitnessbranchen, og taget kurser/ alternative uddannelser ved siden af. B.l.a en fitness & surf instruktør og sportsmassøruddannelse samt en sexologuddannelse hos Joan Ørting. 

Dertil er jeg uddannet skiinstruktør på højeste nationale niveau i Danmark samt på højeste internationale niveau i Verden:  Staatlich geprüfter Skilehrerin, Österreich. 

Om vinteren opholder jeg mig i Østrig, St. Anton am Arlberg. I sommerhalvåret i Danmark, Lemvig. Jeg har skabt en base i 2 lande, hvor jeg bor sammen med min Østrigske mand, Tom og vores hund, Balou. Det kræver organisering og planlægning at leve sådan et liv, men indtil videre fungerer det bedst for os. 

Se også min anden hjemmeside: www.freeridegirl.com